Grundlovsceremoni den 21. april 2021 for nye statsborgere

Køge Kommune inviterer alle Køgeborgere, som har søgt om og fået tildelt dansk statsborgerskab, til grundlovsceremoni den 21. april

14.01.21
Bøgetræer med dannebrogsguirlande

Grundlovsceremonien er for alle Køgeborgere, som har søgt om og fået tildelt dansk statsborgerskab (i henhold til LOV nr 2188 af 29/12/2020)

For at blive dansk statsborger skal du møde op til ceremonien og underskrive en erklæring om at overholde grundloven.

Tid og sted

Grundlovsceremonien afholdes torsdag den 21. april 2021 kl. 14.00-15.30.

Adressen er: Køge Rådhus, Byrådssalen, Torvet 1, 4600 Køge.

Tilmelding

Som ny statsborger kan du tilmelde dig arrangementet ved at skrive en email til

Tilmeldingsfrist: senest den 1. april 2021.

Vigtige praktiske informationer

Til ceremonien skal du medbringe følgende:

  • Gyldigt ID kort med billede
  • Erklæring du har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet inden ceremonien.
    (Erklæringen skal først underskrives under ceremonien og må ikke være underskrevet på forhånd).

Grundlovsceremonien afholdes i henhold til de anbefalede retningslinjer fra myndighederne omkring COVID19.

Køge Kommune afholder to grundlovsceremonier om året. En i første halvdel og en i sidste halvdel.

Anden grundlovsceremoni i 2021 afholdes onsdag den 27. oktober fra kl. 14-15.30

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du skrive til Køge Kommune på email eller ringe til specialkonsulent Rikke Willesen på tlf. 30 54 83 43.

Opdateret af Køge Kommune 02.03.21