Privat grundejer har fremsendt en VVM-ansøgning om beplantning af ny skov ved Vordingborgvej syd for Herfølge.
Afgørelsen
Køge Kommune vurderer, at skoven med den pågældende placering ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og derfor er projektet ikke er omfattet af miljøvurderingspligten (VVM-pligten).
VVM-Screening
VVM-ansøgning
Oversigtskort
Kort over skov
Yderligere oplysninger vedrørende sagen kan indhentes hos Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byg- og Planafdelingen, Torvet 1, 4600 Køge eller via email: .
Klagevejledning
Klage over afgørelsen, der er truffet i henhold til Miljøvurderingsloven skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet
senest 4 uger fra denne offentliggørelse.
Du klager via Klageportalen, som du finder på forsiden af
Nævnenes Hus’ hjemmeside. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Køge Kommune.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Køge Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Køge Kommune. Køge Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter beslutter om du kan fritages.
Hvis du ønsker at indbringe sagen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen.
Klagefrist til og med 27. oktober 2021.